Er du i en relation præget af manipulation eller narcissisme?

Hvad jeg hjælper med

Mange mennesker i manipulerende relationer begynder gradvist at tvivle på sig selv.

Man bruger meget energi på at forstå den anden, forklare konflikter eller forsøge at skabe ro i relationen.

Over tid kan det føre til:

  • konstant uro eller alarm i kroppen
  • tvivl på egne vurderinger
  • gentagende konflikter uden løsning
  • følelsen af at miste sig selv i relationen

Mit arbejde handler om at skabe klarhed over dynamikken og hjælpe dig med at finde en mere stabil position i dit eget liv.

Narcissisme

Jeg arbejder ikke med at analysere narcissisten, men med at hjælpe dig med at genopbygge stabilitet, klarhed og handlekraft, for mennesker, der har oplevet:

Tegn:

  • manipulation
  • mistet realitetssans og troen på sign selv
  • medafhængighed
  • identitetsforvrængning

Hypnoterapi

Ud over arbejdet med relationelle dynamikker tilbyder jeg også hypnoterapi.Hypnose kan være en effektiv metode til at arbejde med:

  • angst
  • stress og tankemylder
  • søvnproblemer
  • selvværd
  • vaner og mønstre

Hypnose arbejder direkte med de ubevidste mønstre i hjernen og kan hjælpe med at skabe nye og mere stabile reaktioner.

ECHO recovery programme

Dette forløb er målrettet mennesker, som står midt i eller er på vej ud af en relation præget af narcissistiske eller manipulerende mønstre.

Forløbet består af:

  • 6 sessioner over 12 uger
  • 70–90 minutter pr. session
  • online sessioner

Forløbet er en blanding af coaching, hypnose/trance, havening-teknikker og nervesystemstabilisering.

Efter hver session bliver du udstyret med konkrete værktøjer, som kan bruges i hverdagen til regulering og coping, så arbejdet fortsætter mellem sessionerne.

Tempoet tilpasses dig. Målet er varig stabilisering, klarhed og retning.

Hvorfor hedder metoden ECHO?

I den græske myte om Echo og Narcissus mister Echo gradvist sin egen stemme, mens Narcissus kun ser sig selv.
Historien er et billede på relationer præget af narcissisme, hvor den ene langsomt kan miste forbindelsen til sin egen stemme.
ECHO-metoden handler om at finde den stemme og den indre stabilitet igen.

Jeg arbejder ud fra ECHO-metoden, en struktureret tilgang til at forstå og navigere i relationer præget af manipulation eller narcissisme.

Metoden arbejder med tre forskellige situationer:

E1 – Når du står midt i relationen

Stabilisering, forståelse af dynamikker og ansvarssortering.

E2 – Når du står omkring relationen

For pårørende, venner eller kolleger der påvirkes af situationen.

E3 – Når relationen er brudt, men kontakt stadig findes

Navigation, grænser og stabilitet fremover.

Kontakt mig